Billige lån

Billige lån er lån hvor omkostningerne til renter, gebyrer og andre omkostninger er mindst mulige. De billigste lån du kan få er typisk realkreditlån, hvor renten er helt i bund og i skrivende stund rekordlav. For at få et realkreditlån kræver det dog, at du ejer fast ejendom og har friværdi i ejendommen. Du kan maksimalt låne op til 80% af værdien af dit hus eller lejlighed og max. 60%, hvis der er tale om en fritidsejendom (sommerhus). På grund af omkostninger kan det normalt ikke betale sig at låne under 100.000 kr. som realkreditlån.

Har du ingen fast ejendom eller har du brug for mindre end 100.000 kr. er det billigste lån et lån i din bank. Det kræver naturligvis et møde med din bankrådgiver, hvor din økonomi skal gennemgås og banken skal vurdere om du er kreditværdig til at få et lån. De vil muligvis kræve sikkerhed, hvis du har fast ejendom eller en bil – men er din økonomi god, kan du som regel uden de store problemer få billige lån i banken. Den kan eventuelt laves som en kassekredit, der tilknyttes din lønkonto og hvor du så kun betaler renter af det negative beløb, der står på kontoen.

Har du ikke mod på at gå i banken findes der flere online banker og kreditinstitutter, hvor du noget nemmere kan få billige lån. Men her må du så regne med at skulle betale lidt mere i rente og omkostninger. Det skyldes at risikoen for kreditgiver er højere og det giver en højere pris på produktet. En sådan online bank er f.eks. Pengeautomaten, som via en online service tilbyder lån fra 10.000 til 250.000 kr. Du skal så opfylde nogle forskellige krav og bl.a. være mindst 25 år, have et arbejde og en vis indtjening. Men du slipper for at stille sikkerhed.

Endelig er der den mulighed at tage et decideret forbrugslån, som typisk ligger på mellem 10-25.000 kr. og udbydes af mange forskellige selskaber – mange der samtidigt har en interesse i at sælge varige forbrugsgoder. De finansierer med andre ord købet af nogle varer, de også selv sælger. Det er her rente og omkostningerne som regel er højest, men er det din eneste chance for et lån er det jo på den anden side også et billigt lån.